Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

21. Fanefjord, Grønsalen og kirken

Fanefjord, Grønsalen og kirken 1:16.000
 
2 Fanefjord kirke ligger højt. Det hvide tårn står markant i det lave fjordlandskab og fanger blikket fra mange vinkler.
 
1 Bagved Grønsalen fanger man de to religiøse steder fra hver deres tid i et blik. Store sten holder på langdyssens jordopfyld.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Tro og skik

Tid: Oldtid og vikingetid samt middelalder - 1660

Når man bygger i dag, anses beliggenhed ved vandet som en ekstra kvalitet. Det samme gjaldt i tidligere tider. Ved Fanefjord er hele to væsentlige monumenter placeret nær fjorden: langdyssen Grønsalen og Fanefjord kirke. Begge anlæg har retning mod fjorden. I dag kan man ikke se fjorden fra langdyssen, men man må formode, man kunne engang.

Fjordlandskabet er storladent, med vidde og bløde linjer. I skarp kontrast hertil ses Fanefjord kirkes himmelstræbende linjer. Tårnet står i hvid kalk, der fanger lyset og blikket. Kirken dukker op igen og igen, når man færdes i området ved fjorden. Tæt på ser man, at kirken ligger på en bakkeknold. Det ser ud som om, at muren rundt om kirkegården kun lige kan holde på jorden. Tårnet rejser sig netop i den ende, hvor terrænet falder allermest dramatisk ned til vejen.

Langdyssen, Grønsalen, glider i højere grad ind i landskabet, selvom den store dysse er et imponerende skue tæt på. En lang række sten står omkring jordopfyldningen over graven - næsten som ved kirkemuren, hvor sten også holder på jorden. Kirke og langdysse sammenknyttes i ét samlet kig, når man bevæger sig ud på marken syd for Grønsalen. Her giver det åbne landskab mulighed for en visuel dialog mellem kirke og langdysse, og det giver kulturmiljøet sammenhængskraft.

Langdyssen er vitterlig lang: næsten 100 meter. To af de tre gravkamre er åbne. Man ved ikke, hvornår de blev åbnet, eller hvad der blev fundet. Der er halvanden meter jord over graven, og alle randsten er bevaret. Ud fra formen dateres dyssen til den tidlige bondestenalder, ca. 3.500 f. Kr.

Fanefjord kirke er noget yngre, fra omkring år 1300, og den er den yngste af de middelalderlige stenkirker i Møn Kommune. Kirken er gennemdekoreret af kalkmalerier; de ældste er fra ca. 1350. Det er imidlertid de mange kalkmalerier af "Elmelundeværkstedet" fra omkring år 1500, som kirken er kendt for.

Ser man igen ud over fjorden, der indrammes af bløde enge - Færgensvænge, Vollerup Græsgange, de inddæmmede områder og Maderne - så danner de udstikkende odder og tanger sætstykker som på en teaterscene og giver dybde i landskabsrummet. Scenen er sat til en flyvetur fra oldtidens riter til de mange lokale sagn, som er knyttet til området - og til Saxo, som fortæller, at Absalon samlede sin flåde ved Grønsund, inden han drog i leding mod venderne i slutningen af 1100-tallet. Selvom det ikke er nærmere beskrevet, er den bedste naturhavn i området Fanefjord. Og går vi frem i tiden, har J.P. Jacobsen skrevet om Marie Grubbe og hendes tilknytning til færgestedet på Falster, hvor folk blev skibet over Grønsund. Færgestedet på Møn-siden ligger på fjordens nordlige side.

Kulturmiljøet er særligt sårbart overfor nyplantninger af træer, der kan lukke de storladne linjer i landskabet og svække sigtelinjerne mellem kulturmiljøets elementer: fjord, kirke og langdysse. Denne trekant af sigtelinjer er allerede antastet mellem langdysse og fjord, hvor den visuelle forbindelse forhindres af et større areal med træer. Her kan en reduktion anbefales til styrkelse af kulturmiljøet som helhed.

SøgLitteraturLinksKontakt