Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og BorreNaturLandskabKulturhistorieArkitektur9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Indikationer peger på, at Sømosen i Jægerstenalderen for 10.000 - 8.000 f.Kr. delte Møn i to halvdele fra nord mod syd. Fra den sene jægerstenalder, omkring 5000 f. Kr., er der spor efter flere bopladser på mosens østlige bred, få hundrede meter fra Borre.

Gennem de sidste 2500 år er sømosen skiftevis gået fra at være en sø til at have kontakt med havet. Det sidste fjordstadium falder sammen med den middelalderlige købstad. Vigens munding sander endeligt til omkring år 1500 e. Kr. Indløbet kan dog stadig besejles af mindre skibe i midten af 1700-tallet.

Hvornår Borre får sine købstadsprivilegier vides ikke. Byen nævnes første gang omkring 1370, men kirken er betydeligt ældre, fra første halvdel af 1200-tallet. Vi ved dog, at Borre får fornyet sin købstadsstatus i 1460.

Der har været tvivl om, hvorvidt Borre rent faktisk var anlagt på en ø i det tidligere vådområde, men fund af pæle hele vejen rundt om byen, synes dog at tale for det. Pælene har formentligt været brugt til skibsfortøjning. Ingen af disse pæle er dog fundet ved moderne arkæologiske undersøgelser.

Netop placeringen i bunden af vigen, gjorde at Borre havde del i sildefiskeriet i middelalderen og den rigdom, dette bragte med sig. Efter sigende fik Borre sine rettigheder, så myndighederne kunne komme den ulovlige skudehandel til livs.

Borres nedgangsperiode begynder omkring år 1500, hvor mundingen sander til og sildefiskeriets betydning aftager. Yderligere bliver byen angrebet af lübeckerne i 1510, hvor bl.a. kirken brændes ned. På trods af dette beholder Borre sine købstadsrettigheder indtil 1648.

Der er foretaget to arkæologiske undersøgelser i Borre. Ved den ene blev der fundet fire efterreformatoriske grave; og ved den anden en brolægning øst for kirken, der ikke kan dateres.

At navnet Borre skulle henvise til en borg, er der ingen efterretninger om, hverken fra skriftlige eller arkæologiske kilder.

Efter sildefiskeriet forsvandt, og Borre blev afviklet som købstad, fulgte en stagnationsperiode i 1700-tallet. Resterne af Borre købstad forblev en samling huse, som dog er forsvundet i dag.

I 1800-tallet sandede fjorden endeligt til, og området blev inddæmmet til agerland. Inddæmningen tog først for alvor fat i 1940´erne, hvilket er sent - set i forhold til Møns inddæmningshistorie.

Jorden er blevet anvendt som marginaljord og bliver også i dag dyrket som sådan.

I 1800-tallet voksede Borre landsby - i takt med andre oplandsbyer på Møn som fx Damme/Askeby. Borre fik da igen karakter af en urban landsby - nu en oplandsby med bykarakter, dog uden jernbane, men med samme funktioner og med samme bebyggelses- og stilmønster. Borre blev centrum for handel på Østmøn. Her var også autoværksteder og hvidtøls- og sodavandsbryggeri, offentlige funktioner som post- og skolevæsen samt servicefunktioner som læge og dyrlæge, forsamlingshus og alderdomsforsorg.

1950´ernes afvikling af offentlige statsfunktioner i Stege samt centraliseringen af Steges handel bidrog til nedtoningen af Borres betydning som oplandsby. Borre bys huse og bygninger forfaldt i høj grad, og området blev præget af relativ fattigdom bestående af huse med utidssvarende boligstandard.

Flere offentlige projekter har i høj grad været med til at sætte fokus på Borres værdier og genoplivningen af disse.

I 1980´erne blev det tidligere alderdomshjem "Nøddely" omdannet til boliger og samlingssted, og 1990´erne pågik en indsats mod relativ fattigdom, og endelig i år 2000 kom tiltaget til forskønnelse af Borre.

Indgangen til Borre er markeret ved en sten med en indgraveret opgående sol og er tegn på beboernes opfattelse af Borres forskønnelse. Hertil hører også bevidst bevaring af de tomme grunde, fx efter flytningen af Lützhøfts Snedker- og Karetmagerværksted til Frilandsmuseets Andelslandsby.

Borre var i 1970´erne og 1980´erne præget af tilflyttere uden overskud til bygningsvedligeholdelse, hvilket medførte væsentligt forfald i byen, som var særligt synligt omkring 1990.

Dette forfald ses ikke længere, og Borre har gennem nye tilflyttere og landdistriktsudvikling vendt billedet.

Symbolet på Borres købstadsstatus er overleveret materielt i afbildninger af købstadsvåbenet med motiv af Pallas Athene. En fremstilling af købstadsvåbenet hænger i dag i Borre Forsamlingshus, halvt tildækket af det nedsænkede loft.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Nutidig gengivelse af Borres Byvåben. Borre Restauration, senere Sønderby Kro. Kortudsnit, høje målebordsblade 1888.